I dag (d. 26. aug.) var det 19 grader varmt og det regnede ikke. Det har været en af de mest regnfulde somre i mange år. Jeg havde planer om, at bierne skulle leve af deres egen honning vinteren over, men p.gr.a. den kolde og regnfulde sommer så har de ikke taget særlig meget nektar ind og de har spist en del af den honning, de har indsamlet.
For tre uger siden gav jeg hver familie 7,5 kilo Apifonda og det er først nu, de er færdige med at indtage “madpakken” og kan begynde varoa-behandlingen. Jeg bruger kræmmerplader, de skal være i staderne i en uge.
En af mine top bar hives ser ud til at lykkes. Det er ikke nogen stor familie, selv om den trods alt fylder ni rammer. Den har fået 15 kilo Apifonda. Nedenfor har jeg uploadet et par billeder af min TBH.

