Fredag var det 20 grader, en frisk vind og enkelte skyer. Der har været en del regn på det sidste, bierne har ikke været ude og hente særlig meget nektar og pollen. I stade nummer to og ni mangler der stadig dronninger, jeg håber de selv finder ud af at lave en ny.
Toplistestaderne er der stadig liv i, men familierne er små. I det ene stade er der sikkert en dronning, mens der i de to andre stader mangler en dronning og der er kun få bier tilbage.
I går lørdag var det jordbær- honningdag og i Odense var den lokale biavlerforening tilstede på torvet, som det fremgår af billedet nedenfor. Nyslynget honning på friskplukkede jorbær er bare lækkert.

